A/S M.I. Ballins Sønner 1909 / Aluminia




A/S M.I. Ballins Sønner er en dansk læder- og garverivirksomhed, der blev grundlagt i 1828 af Marcus Jacob Ballin.
I 1909, hvor denne platte blev fremstillet hos Aluminia, var virksomheden ledet af Max Ballin.
Davidstjernen og kronen nederst på platten var en del af firmaets logo.

Platten er i fin stand uden afslag.

Diameter: Ø 19 cm

Pris: 200 kr. + porto (33 kr. i DK)

Kan sendes, eller afhentes i Jyderup, Holbæk eller Roskilde




Om A/S M.I. Ballins Sønner:

Firmaet blev grundlagt den 24. maj 1828 af Marcus Jacob Ballin (f. 1801), efter hvis død i 1850 det fortsattes af enken Sara Ballin (1800-1863) indtil 1858, da det overgik til sønnen Jacob Ludvig Ballin (1833-1891), der i 1874 optog Hendrik Isidor Ballin (1835-1901) som associé, hvorefter forretningen antog dets blivende navn. I 1890 indtrådte Jacob Ballins adoptivsøn, Max Adolph Ballin (1865-1921). Firmaet var primært rettet mod det danske hjemmemarked.


   Max Adolph Ballin (1865-1921)  


I 1918 fusionerede Herz med M.I. Ballins Sønner og andre fabrikker til Ballin & Hertz.
                                                                     
        
I 1897 omdannedes firmaet til aktieselskab med Max Adolph Ballin som direktør. Firmaets hovedsæde var i årene 1873-1924 på H.C. Ørsteds Vej 48-50, Frederiksberg og siden da i Bryggeriet Trekroners bygninger på Bryggerivej 7 (nu: Trekronergade) i Valby. Fabrikken på Frederiksberg er revet ned. Den 7. juni 1918 fusionerede virksomheden med en række firmaer, hvoraf Hertz Garveri & Skotøjsfabrik på Østerbro var den største, og blev til Ballin & Hertz, hvoraf Hertz-fabrikken lukkede i 1974. Ballin eksisterer fremdeles, men i meget mindre skala. I dag ligger det i Fjenneslev.

Info fra Wikipedia.

Kommentarer