Københavns Rådhus / Antik


Jeg ville være taknemmelig for info om dette mærke. Er det dansk, og i givet fald, hvem har lavet det?



Gammel fajanceplatte med Københavns Rådhus. Platten i god kvalitet, underglasur og en smuk, dyb blå farve.

Platten er uden fejl og med naturlig patina.

Diameter Ø: 20 cm

Pris: 125 kr. + porto (38 kr. med DAO)


Om Københavns Rådhus:
Københavns Rådhus, nationalromantikkens hovedværk i Danmark, er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som var inspireret af Rådhuset i Siena, Italien. Rådhuset blev opført fra 1892 til 1905, og blev indviet 12. sept. 1905. Bygningen domineres af den imponerende facade, den gyldne statue af Absalon lige over balkonen og det høje slanke tårn. Tårnet er 105,6 m højt, og lyden af det store tårnurs klokker høres dagligt. Rådhuset indeholder desuden Jens Olsens Verdensur.
Omkring hallen findes borgerrepræsentationens mødesal, bryllupssalen og kommunens festsal.
I midten af rådhuset ligger Rådhushaven, der er offentlig tilgængelig fra H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade. Denne afløste en have langs hele rådhusets facade mod daværende Vester Boulevard, der forsvandt i begyndelsen af 1950'erne, da boulevarden blev omlagt i forbindelse med den nye Langebro.










Kommentarer